Category

Uncategorized @da

Baba kommer til Viborg

By | Uncategorized @da

Der er mange fantastiske fædre i Viborg. Nu leder vi efter dig, der har lyst til at styrke dine egne og andre fædres muligheder for at deltage aktivt i børnenes liv. En baba-far er en god rollemodel for både sine børn og for andre fædre.

Under sloganet ”Fordi far er vigtig” arbejder baba med fædre over hele landet, og nu bringer Boligselskabernes Fællessekretariat projektet til Viborg. Du har som far i en af vores seks boligområder (Ellekonebakken, Houlkærparken, Houlkærvænget, Vestervang, Egeparken og Rødkærparken) mulighed for at komme med i baba-forløbet, som starter i efteråret.

Et baba-forløb styrker din identitet som far og giver dig et fællesskab med andre fædre. En baba snakker med andre fædre om far-rollen og inspirerer til forandring. En baba kan være med til at skabe tillid mellem forældre og systemet. På baba-forløbet vil du også få et kursus i forandringsledelse.

Ved forløbets afslutning vil du stå med et diplom og ikke mindst nogle helt nye kompetencer som far og som samarbejdspartner for andre fædre. At være baba kan endda se godt ud på dit cv.

Boligselskabernes Fællessekretariat vil gerne invitere dig til et infomøde, hvor du kan høre mere om baba og finde ud af, om det er noget for dig. Vi holder infomøder på Ellekonebakken, i Houlkær og i Rødkærsbro, men beboere i alle seks boligområder er meget velkomne til at deltage på den dag, hvor det passer bedst.


Infomøder:

Ellekonebakken                          Projektlejlighed – Firkløvervej 11                    Torsdag d. 16. august 16.30-18.00

Houlkær                                         Projektlokale – Houlkærvej 34, kælder         Mandag d. 20. august 16.30-18.00

Rødkærsbro                                 Kvarterhuset – Østerled 4E                                Torsdag d. 23. august 19.00-20.30


OBS: Når baba-forløbet skydes i gang i efteråret, skal du regne med at deltage i ni moduler, som afholdes cirka hver tredje lørdag. Første gang er lørdag den 15. september.

Kontakt:

Sinthujan Nagenthiraja                                                              
Aktivitetsmedarbejder i baba
Tlf. 61 94 05 44

Liane Wagner
Koordinator for baba og Forældreakademiet
Tlf. 61 14 04 27

 

Byd velkommen til Maria

By | Uncategorized @da

Maria Stjernholm Gudiksen er Boligselskabernes Fællessekretariats nye boligsociale medarbejder. Maria er 29 år gammel og har en kandidatuddannelse i projektledelse fra Syddansk Universitet. Hun kommer fra en stilling i Randers Kommune, og vi ser frem til, at hun nu skal arbejde med job- og uddannelsesvejledning her hos os. Maria havde første arbejdsdag i sekretariatet den 14. maj.

Som boligsocial medarbejder står Maria for Job- og Uddannelsesvejledning for 16-20 årige. Her mødes hun med unge, der ønsker gode råd til enten at komme i job eller i gang med en uddannelse. Vejledningen er personlig og tager udgangspunkt i en snak om den enkeltes ønsker og muligheder. Netop nu er Maria i gang med at rekruttere flere unge til job- og uddannelsesvejledning.

– Det er et interessant område at arbejde med. Jeg arbejder jo med de her unge menneskers liv. De ved, at job og uddannelse er vigtigt, men det kan være svært at strukturere sin søgning, og derudover kan der være mange forskellige andre udfordringer. Man kan sige, at min opgave er at bygge bro mellem arbejdskraften og erhvervslivet, fortæller Maria.

Foruden de direkte vejledningssamtaler med de unge vil Maria fokusere på at opbygge gode relationer i det lokale erhvervsliv, som eksempelvis kan få de unge i virksomhedspraktik og give dem gode oplevelser og værdifuld erfaring. Derudover vil hun gerne udvikle gruppeaktiviteter for de unge – det kunne eksempelvis være virksomhedsbesøg.

– Men kerneopgaven for mig er relationsarbejdet. Jeg tager mig tid til den enkelte og til at forstå de unges problemstillinger. Jeg kan hjælpe dem med at danne overblik over mulighederne, uanset om det drejer sig om job eller uddannelse, siger Maria.

Hun er i færd med at lære systemerne i Viborg Kommune at kende. Udover de unge og erhvervslivet bliver Jobcenteret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) nogle af hendes nærmeste samarbejdspartnere.

– Det kommunale system kan godt være svært for de unge at navigere i. Jeg vil meget gerne give dem en hjælpende hånd til at komme ind den rigtige vej, fortæller Maria.

Boligselskabernes Fællessekretariat har andre aktiviteter som Juniorhjælpere, Iværksætteri for Unge, Lommepengejob og Brandkadetter, der har som hovedformål at klargøre og motivere børn og unge til at tage en uddannelse og at komme ind på arbejdsmarkedet. Disse aktiviteter slipper typisk de unge, når de når 17-18 års-alderen. Marias Job- og Uddannelsesvejledning for 16-20 årige ligger derfor i naturlig forlængelse af flere af vores øvrige aktiviteter, og kan hjælpe de unge med at komme det sidste stykke ind over målstregen.

– Jeg ser meget frem til at arbejde med de unge. Jeg glæder mig til at se dem lykkes med deres visioner, og at de får succes og vokser, siger Maria.

Ønsker du at komme i kontakt med Maria, er du velkommen til at kontakte hende på:

E-mail: msgu@jobcenterviborg.dk

Telefon: 87 87 46 52

Tak for en fed og hed gøglerfest

By | Uncategorized @da

Termometeret viste hele 29 grader, da 216 deltagere og 50 frivillige samlede sig på plænen ved Vestervang Kirke til Gøglerfest den 3. juni.

Her blev der prøvet kræfter med både klassiske gøgleraktiviteter som linedans og jonglering, men også helt nye tiltag som træning i fodbold og amerikansk fodbold var med på programmet. Vestervang Kirke har i mange år afholdt gøglerdag for børn, men i år var Viborg Kommune, Viborg FF, Midwest Musketeers, FDF, KFUM & KFUK, Klub Vest og Boligselskabernes Fællessekretariat hoppet med på vognen for at lave en endnu større fest for hele Viborgs vestlige bydel.

De høje temperaturer betød, at der var rift om pladserne i skyggen. Dog var der også masser af børn, der havde energi til at lege og til at besøge madboderne.

Pandekagemaskinen kom på hårdt arbejde i sommervarmen og producerede 260 pandekager i løbet af dagen. Sommervarmen blev til gengæld for meget for slush ice-maskinen, som måtte give op. Heldigvis havde Rema1000 sponsoreret vandflasker.

Forebyggende integrationskonsulent hos Viborg Kommune, Mahmoud Saeed, havde til Gøglerfesten arrangeret ’Smag på hele verden’, hvor deltagerne kunne smage spændende retter fra lande som Eritrea, Libanon og Somalia. Der var stor opbakning til den eksotiske mad, og flere forældre opfordrede deres børn til at smage på retterne i stedet for at gå direkte i burgerne, som også var til stede på pladsen.

– Det har bare været en fed dag og en kæmpe succes, siger Debbie Bloch Lykke, der har stået for Boligselskabernes Fællessekretariats bidrag til festlighederne.

Gøglerfesten havde flere deltagere, end hun havde regnet med, og hun mener, der er grundlag for at gentage succesen næste år.

– Der var stor opbakning fra de lokale, og jeg så mange nye ansigter, som jeg ikke har set i området før. Der var også flere beboere, som fortalte mig, at vi burde afholde sådan et arrangement noget oftere, fortæller hun.

Vi kan nok ikke love lige så godt vejr hvert år, men tak i hvert fald for en dejlig og varm dag i vestbyen.

 

Fritidsjobvejledning rykker ud i marken

By | Uncategorized @da

Fritidsjobvejledningen rykkede i uge 45 ud i marken.

3 unge fra henholdsvis Ellekonebakken, Vestervang og Egeparken besøgte Sunset Boulevard på Holstebrovej i Viborg, og fik en god snak med ledelsen og personale om de forventninger og krav, der stilles til jobansøgere.

De unge blev inviteret bag disken, og fik lov til at lave deres egen burger, og fik et indblik i øvrige opgaver i restauranten.

Tak til Sunset for en fantastisk modtagelse.

Drømmende drenge får en smagsprøve på iværksætterlivet

By | Uncategorized @da

– Det er mig, der er ordstyrer nu, så lad være med at tale i munden på hinanden, siger en dreng og vifter med sin sprittusch.

Han står foran en tavle, og i rummet sidder otte andre drenge. Diskussionen går frem og tilbage over bordet, for der er noget vigtigt, der skal aftales, før mødet kan hæves. Drengene kommer fra boligområderne Vestervang, Ellekonebakken og Houlkærvænget og er alle en del af Mind Your Own Business – et projekt, hvor drengene sammen får mulighed for at starte en mikrovirksomhed. De skal selv finde ud af, hvilket produkt de ønsker at fremstille og sælge. Nu, et par uger inde i forløbet, har de lagt sig fast på, at virksomheden skal sælge hoodies. Der er mange detaljer, der skal på plads. Hvad skal produktet koste? Hvem er målgruppen? For ikke at tale om det, der optager drengene mest, designet.

Ordstyreren, 14-årige Abdirahman Ibrahim Guhad, skal have mødet under kontrol, og han indfører derfor en regel om, at tuschen i hans hånd skal fungere som et symbol på, hvem der har taletid. Drengene rækker hånden op, og Abdirahman uddeler på skift tusch og dermed taleret, og dermed bliver der mere stille, og mødet kan fortsætte. Der er stadig mange vigtige beslutninger, der skal tages.

Efter skolernes efterårsferie skal drengene nemlig mødes med såkaldte venturepiloter. Det er lokale voksne med erfaring fra erhvervslivet. De skal hjælpe drengene med at holde skruen i vandet i de kommende måneder, mens de videreudvikler deres business-ide, producerer, markedsfører og sælger produktet.

Mind Your Own Business er en organisation, som har erfaring med en lang række af lignende iværksætter-programmer rundt omkring i Danmark. Her i Viborg samarbejder Mind Your Own Business med Boligselskabernes Fællessekretariat om at give drengene muligheden for at afprøve drømmen om et liv som ‘businessman’ – en drøm som de fleste af drengene har. Undervejs skal drengene selv finde ud af, hvad det egentlig kræver at blive selvstændig, og de vil få et indblik i, hvor stor en indsats, der skal til for at gå fra den spæde ide til sorte tal på bundlinjen.

– Jeg meldte mig til Mind Your Own Business, fordi jeg syntes, det lød spændende, og fordi jeg gerne vil drive min egen business, når jeg bliver stor, fortæller Abdirahman Ibrahim Guhad.

– Jeg synes, det er godt, at vi får lov til at vælge vores egen business-ide. Og det giver os et fællesskab. Man møder mange nye folk, som man kan blive venner med, fortæller han om de første uger af projektet.

Nu glæder han sig til at komme i gang med at lave produktet og til at mødes med venturepiloterne. Udover et ønske om at blive iværksætter, går Abdirahman også med drømme om at blive ingeniør, læge eller skolelærer.

– Jeg vil gerne mange forskellige ting, når jeg bliver stor, men en af dem er at blive iværksætter. Jeg vil gerne starte fra bunden og nå til tops. Jeg vil gerne lave noget, der kan hjælpe verden, eller måske bare en ny telefon eller sådan noget, siger han.

Han føler selv, han har godt styr på, hvad der skal til for at nå sine mål.

– Hårdt arbejde, koncentration og vilje. Koncentrationen hænger lidt, jeg er stadig et barn. Men resten, det kommer af sig selv.

Businessman eller fodboldspiller

For 13-årige Abdullahi Omar Daud er en fremtid som iværksætter også en del af planerne – hvis han altså ikke bliver professionel fodboldspiller.

– Når jeg hører ordet ‘businessman’, forestiller jeg mig en mand gå med jakkesæt og penge – og en kuffert.

Som en del af det ni måneder lange forløb skal drengene på en inspirationstur til København, hvor de vil mødes med Mind Your Own Business-mikrovirksomheder fra andre byer. Turen til København er et af højdepunkterne, Abdullahi ser mest frem til. Men inden de når dertil, skal drengene først have gang i deres egen virksomhed.

– Det er fint, når vi mødes og snakker om vores ideer. Det kan godt være, der er nogen, der bliver sure, men det må man bare leve med. Når man er businessman, går man til mange møder, siger han.

Ligesom Abdirahman drømmer 12-årige Faiz Al Zubi om at blive ingeniør og iværksætter.

– Mind Your Own Business hjælper mig, hvis jeg skal vokse og lære at lave min egen business, og så er det bare spændende at være med, siger han.

– Det har været spændende og sjovt at snakke om, hvad vi havde lyst til at lave, slutter Faiz.

Du kan læse mere om Mind Your Own Business her:

www.fs-viborg.dk/portfolio/mind-your-own-business

og her:

www.myob.dk

 

 

 

 

Martin Glud: “At skabe trivsel er en fælles opgave”

By | Uncategorized @da

Har man arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune i nyere tid, lyder navnet ‘Martin Glud’ nok bekendt for de fleste. SSP-konsulenten har været i jobbet siden den 1. september 2001, og han har stor erfaring med den forebyggende indsats for børn og unge – især i Viborg Kommune. SSP-konsulenterne er bindeled mellem skolerne, kommunens uddannelses- og familieafdelinger og politiet. Martin Glud og de øvrige SSP-konsulenter samarbejder også med Boligselskabernes Fællessekretariat i den målrettede indsats for at øge trivslen for de unge i boligområderne.

– Vores opgave er at have fokus på det brede og generelle forebyggende arbejde – altså at komme ind og være opmærksomme på det, der kan være med til at give de unge et godt liv, siger Martin Glud.

– Vi arbejder på at give de unge et liv med selvværd og selvkontrol. Det arbejder vi benhårdt på, og på den måde kommer vi også ind omkring de unge, der bor i boligområderne.

Der sker en udvikling i nogle af de emner, der er relevante for SSP-konsulenterne at tage fat på sammen med de unge, fortæller Martin Glud.

– I gamle dage var det meget specifikt omkring kriminalitetsudvikling, narkotika og alkohol, men i dag er det for eksempel også digital dannelse. Hvordan man færdes i den verden, og vi skal have lært de unge, at man ikke deler billeder af hinanden.

Martin Glud vender tilbage til det samme ord igen og igen. ‘Fællesskabet’. Det er det, han lægger vægt på i sit arbejde.

– Det er vigtigt, at de unge oplever, at der er nogen, der holder med dem og som vil dem det gode. Min erfaring er, at nogle af de her unge ikke oplever, at de er i trivsel i skolen eller er en del af fællesskabet. Og det er det fælles, der skaber os, siger han.

Hvordan har de unge det i dag?

Flemming Balvig, som er kriminolog og professor ved Københavns Universitet, screener den danske ungdom (8. klasse, altså de cirka 15-årige) hvert fjerde år.

– Hans resultater fra 2016 viser, at der aldrig nogensinde i Danmarkshistorien har været så mange unge, som har det så godt, som de har det i dag. De er virkelig i trivsel. Til gengæld har dem, der ikke er i trivsel, fået det værre. Derfor har vi også en særlig opgave i forhold til den forebyggende indsats i forsøget på at få minimeret den gruppe. Derfor siger vi ja til at være en del af Boligselskabernes Fællessekretariats aktiviteter i boligområderne. Og vi kommer, hvis der er brug for os, siger Martin Glud.

Det er især alkohol-relaterede problematikker, der er blevet færre af blandt de unge, fortæller Martin Glud.

– På landsplan er der flere og flere unge, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og vi har færre udfordringer med de ting, som udfordrede os for 10-20 år siden. De unge er ældre, når de debuterer med alkohol. Nu er det i niende klasse for over halvdelen, mens det, da jeg startede i 2001, var ved konfirmationen. Der var halbal med deltagere ned til 14 år. Det sker ikke mere. Det er en kulturforandring, der er sket, og det giver positive forandringer på andre parametre. Og jeg tror, det er derfor, vi ser at mange 15-årige trives bedre nu end tidligere.

– Men det er vigtigt at huske, at sådan en kulturændring tager tid. Nogle gange 10 år, nogle gange 20 år. Der skal nogle værktøjer og nogle politiske beslutninger til. Jeg oplever heldigvis, at vi er i en kommune, som i den grad har et forebyggende perspektiv. Hvis vi sammenligner Viborg med andre kommuner, så har de en eller to SSP-konsulenter, og vi har tre og en halv.

Giver mening at prioritere boligområder

Boligselskabernes Fællessekretariat står for en målrettet indsats i de prioriterede boligområder Ellekonebakken, Egeparken, Houlkærparken, Houlkærvænget, Rødkærparken og Vestervang. Martin Glud mener, det giver god mening med en målrettet indsats, og han kan se tegn på øget trivsel i boligområderne.

– Boligområderne fik en skidt selvopfattelse, da ghettobegrebet blev indført i Danmark. Ordet “ghetto” er i min, og de fleste andres, verden et negativt ladet ord. Der noget usundt forbundet med ghetto. Det er heller ikke så håndfast et begreb. Hvis bare nogle få i et område kommer i arbejde, eller der er nogen, der flytter, så kan det have stor betydning for, om et område får ghetto-betegnelsen på sig eller ej, siger han.

– Da man begyndte at tænke et sekretariat, som har opmærksomhed på de sociale vilkår i boligområderne, ind i billedet, skete der noget i områderne. Det er ikke mere end et års tid siden, jeg talte med en af betjentene i Viborg, og jeg spurgte ham, hvordan det gik i Houlkær. Han sagde, at han ikke vidste det, for de kommer slet ikke så meget i Houlkær som tidligere. Der er en god proces i gang. Og det gælder alle boligområderne.

– I mine øjne giver det fantastisk god mening at lave en prioriteret indsats i boligområderne. Det er en enorm vigtig funktion, som gavner både dem, der allerede bor i områderne, men også dem, der kommer hertil fra udlandet og har gavn af støtte til at finde på plads i samfundet.

– Det betyder meget i områderne, at der er nogen, der kommer med stor synlighed, tilgængelighed og troværdighed. Og på den måde spiller Boligselskabernes Fællessekretariat helt klart en forebyggende rolle.

Trivsel er en fælles opgave

Både SSP-konsulenterne og Boligselskabernes Fællessekretariat samarbejder med en lang række andre parter, både i det kommunale system og andre steder i og omkring Viborg. Martin Glud mener, at vi i Viborg har et godt samarbejde mellem de forskellige parter, hvilket i sidste ende kommer borgerne, inklusiv beboerne i boligområderne, til gode.

– De gange, hvor Boligselskabernes Fællessekretariat kontakter os i SSP, stiller vi altid op. Vi ved, at formålet er at skabe trygge rammer og trivsel, og det vil vi gerne understøtte. Så hvis vi kan byde ind og være med til at kvalificere arbejdet, så er det da vores vigtigste opgave.

– Samarbejdet mellem de forskellige parter i kommunen fungerer godt. Vi har efterhånden fået trænet hinanden i at se, at vi har en fælles opgave. Vi er sådan set ligeglade med, hvem der sidder med den. Vi skal alle byde os til.

– Vi kan ikke lukke os om vores egen praksis og passe vores egen butik, og så må andre håndtere deres egne problemer. Så løser vi ingenting. Indsatsen for at styrke trivsel er en fælles opgave, som vi løfter i flok.

Husk fællesskabet

SSP-konsulenternes arbejde handler om ungdommen. Og med færre alkohol-relaterede udfordringer er det nu tiden foran computerskærmen eller smartphonen, der optager Martin Glud.

– Vi kan jo mærke, at der er mange børn, og voksne for den sags skyld, der har enormt meget skærmtid i deres liv. Så socialiseringsprocesserne, det der faktisk udvikler os som mennesker og gør os i stand til at fungere med hinanden, mener jeg, at Boligselskabernes Fællessekretariat fortsat bør have fokus på. Det foregår ved at skabe begivenheder i områderne, hvor mennesker kan mødes ansigt til ansigt og tage del i et fysisk fællesskab, siger Martin Glud.

– Alt er kun et klik væk på nettet, og hver eneste time brugt foran en skærm er tid, man ikke kan få tilbage til at lære at socialisere i den virkelige verden. Når jeg står foran en klasse, vil jeg påstå at kunne se, hvem af de 15-årige, der spiller meget computer. De mangler noget vitalitet og noget glimt i øjet. De kan være rigtig gode til at færdes på nettet og til at spille computerspil. Til gengæld mangler de på en måde at være til stede i deres eget liv.

– Vi har nogle unge, som, selvom de  er funktionelle, lider af ensomhed eller af præstationsangst, fordi de ikke er vant til at blive målt og vejet på sunde sociale færdigheder.

– Det handler, både for børn og voksne, om at fastholde fællesskaber. For det er der, vi udvikler os som mennesker. Og når vi udvikler os som mennesker, så udvikler vi også det samfund, vi er en del af.

 

Juniorhjælperne har skrevet under

By | Uncategorized @da

Mandag den 2. oktober var efterårets hold af juniorhjælpere samlet på Ungdomsskolen til introduktionsaften. Mange havde valgt at tage forældrene med til det første møde med underviserne og de andre juniorhjælpere. Der er på dette hold 18 juniorhjælpere, som kommer fra de forskellige boligområder, Boligselskabernes Fællessekretariat arbejder i. I de kommende fem uger skal de unge drenge og piger gennem et undervisningsforløb, som klargør dem til praktik i forskellige daginstitutioner.

Spændingen var derfor også stor til introduktionsaftenen, hvor de unge fik at vide, i hvilken institution, de skal fungere som juniorhjælper i 18 timer, når teorien er overstået.

Det er boligsocial medarbejder Hanne Lundholm, der sammen med ungdomsskolens Bodil Vitting Petersen og institutionsleder Lise Bech Madsen, er ansvarlig for juniorhjælperne. Hanne Lundholm gjorde det klar for de unge, at institutionerne har en forventning om, at de har lært nogle færdigheder, inden de kommer ud i praktik. Det er derfor en forudsætning, for at man kan starte i praktik, at man har deltaget i den teoretiske del.

De fem ugers teori skal nok blive spændende for juniorhjælperne, der blandt andet skal lære førstehjælp og basisviden om leg og børns motoriske udvikling.

Til slut fik de unge skrevet under på deres kontrakter og taget billeder til den Facebookgruppe, hvor de nu kan lære hinanden bedre at kende og udveksle erfaringer.

Held og lykke, Juniorhjælpere.

Barndommens løftede pegefinger

By | Uncategorized @da

Overraskelsen var stor, da SSP-konsulent i Viborg Kommune, Martin Glud, mødte sin barndoms ’løftede pegefinger’ midt i et oplæg om det, boligområder kan bidrage med beboernes liv. Midt i salen sad den gamle inspektør, der hørte sin arbejdsindsats genfortalt med 50 års ’forskydning’.

I foråret 2015 var Martin Glud ude at holde et foredrag for afdelingsbestyrelserne til et fællesmøde i Fællessekretariatets regi. Glud er selv vokset op i Ringparken i Viborg og vidste derfor præcis, hvad det ville sige at bo alment. Derfor var han blevet bedt om at fortælle lidt om, hvordan han selv havde oplevet en opvækst sådan et sted.

Som erfaren foredragsholder er han vant til at møde mange forskellige mennesker. Men lige den aften tog det hele en drejning, han slet ikke havde kunnet forudse. Og der hører lige en forhistorie til: Da han var 5-6 år løb han og vennerne tit rundt derhjemme i Ringgården og lavede lidt drengestreger. De brækkede grene af buskene, som de kunne bruge til buer og pile. Det var også lidt spændende at gå ind på den store græsplæne, som ikke måtte betrædes. Men en dag havde gårdmændene fået nok. De tre store, voksne mænd havde taget drengene på fersk gerning inde på græsset og slæbt dem med sig, mens de diskuterede, hvad de skulle gøre ved dem. Måske låse dem inde i skralderummet, sådan at de rigtig kunne komme til at lugte af skrald? Eller endnu bedre – brænde dem i affaldsbrænderen? Dét ville da én gang for alle gøre det af med de ballademagere.

Drengene kunne ikke gennemskue, at det hele kun var en skræmmeøvelse, så de hylede og skreg og troede, at deres sidste dag var kommet. Lige indtil de nærmede sig opgangene, hvor de hjemmegående mødre hørte podernes skrig og kom ud og skældte gårdmændene ud. Sådan skulle de ikke jage en skræk i livet på deres børn. Men det blev ved en røffel til dem, og drengene gik med deres mødre hjem og blev trøstet. Sådan ordnede man det.

Men vi tog ikke fejl. Der var en konsekvens, når vi gik uden for den ramme. Enten var det Jørgens mor, der ud ad vinduet så, at vi havde gang i noget, vi ikke måtte og råbte ud til os. Eller også var det gårdmanden, der satte os på plads. Folk gad at blande sig. Der var heller ikke noget med, at Oles mor blev sur, hvis min mor kom og sagde til hende, at hun havde set Ole gøre noget. Det gik jo hurtigere end et opslag på Facebook. Forældrene tog et fælles ansvar for opdragelsen. Og havde man gjort noget, man ikke måtte, var der stuearrest resten af dagen. Det var jo forfærdeligt. Så skulle man blive inde, mens alle de andre løb rundt og legede udenfor. Det var ikke til at holde ud. Som vi fik at vide, var der ’dobbelt så mange øjne som røvhuller’ i afdelingen, så der blev holdt øje med os. Og folk gad at blande sig dengang, fortalte Martin Glud.

Det gjorde gårdmændene også. Og det fik forsamlingen til fællesmødet den aften øjnene op for på en måde, ingen havde forestillet sig. For da Martin Glud var havde rundet sin fortælling om episoden af, rakte afdelingsbestyrelsesmedlem Bent Meldgaard fra Nørresøparken hånden op og sagde med et smørret grin:

– Det var mig. Mig, der tog dig i ørerne den dag og truede dig og dine kammerater.

Martin Glud måtte lige blinke en ekstra gang, for kunne det virkelig passe, at manden, han lige havde fortalt om, virkelig sad der? Det kunne det.

– Det var jo sådan, at Larsen, Sørensen og jeg var ansat hos boligselskabet, fortæller Bent Meldgaard.

– Vi havde snakket om, hvad vi skulle gøre for at få de unger til at lade være med at lave ulykker. Den dag bestemte vi os for at give dem en forskrækkelse, for vi var trætte af, at vi altid skulle være efter dem. Vi kunne ikke få dem til at holde op med at brække grene af træerne og gå på græsset, hvor de ikke måtte. Men selv om de blev bange, så var den oplevelse i kælderen med skraldet og affaldsbrænderen med til at give dem et andet forhold til os. For vi tog os af dem.

– Ja, det gjorde I, siger Martin Glud.

Meldgaard og Glud kommer begge til at tænke på en gang, hvor gårdmændene havde ladet drengene sidde på ladet, hvor de skulle køre ud i trafikken med den lille traktor og en vogn bagefter. Men det opdagede politiet.

– De kunne nu godt se, at drengene hyggede sig der på vognen, så betjenten sagde, at hvis vi nu skyndte os at køre tilbage med børnene, så ville han lade være med at skrive en bøde, fortæller Bent Meldgaard.

– Så drengene kom tilbage til Ringgården og syntes, at den lille køretur havde været vældig spændende. De kom også til at hjælpe os derefter. Så kunne de godt få lov til at lægge skiltet med ’græsset må ikke betrædes’ ned, hvis det var hurtigere at stikke over græsset for at hente et eller andet. Sådan fandt vi ud af det.

– Og det er minder, der har fulgt mig. Når jeg ser mine kammerater fra dengang, snakker vi stadig om det, vi oplevede som knægte sammen med gårdmændene i Ringparken. Man bliver jo formet af stedet, man vokser op – bevidst eller ubevidst. Uanset forældrenes baggrund havde vi stadig et fællesskab. Der var ikke noget med nogen, der ikke måtte lege med nogen. Vi var ligeværdige i opvæksten. Mit omsorgsgen blev støbt dér. Hvis ’de gamle’ kaldte på hjælp, løb vi hen og hjalp dem. Og når Surbrødsservereren bankede på zinkkarmen under sit vindue, var det fordi han havde lidt brød eller frugt til os. Så kom vi løbende. Så folk turde at henvende sig, og folk turde at tage imod. For præmissen var kendt, og rammen var sat. Vi vidste, at mor nok skulle få at vide, hvis vi ikke opførte os ordentligt, afslutter Martin Glud.

Samarbejde med muligheder

By | Uncategorized @da

Vi har haft nogle unge i lommepengeprojekter i vores butik, og det vil vi fortsætte med. På et overordnet plan vil vi gerne være med til at tage et socialt ansvar og vise vej for dem, der af en eller anden grund ikke lige selv får søgt et fritidsjob. Nogle har ikke troen på det, og så kan vejen herind med ansøgningsskemaet i hånden godt virke lidt længere.

Men det er vigtigt, at de får muligheden, for de fleste vil jo gerne. Også selv om nogle af dem lige skal lære at møde til tiden, og at der er nogen, der venter på én, når man er på vagtplanen. Det ansvar vil vi gerne tage på os. For de vokser som mennesker af at komme ind på en arbejdsplads og få en opgave, som de ovenikøbet får løn for. Vi mærker det tydeligt på dem, der kommer og er usikre i starten og som skal hjælpes lidt mere i gang. De tjener deres egne penge, og det er med til at give dem en selvtillid, de måske ellers ikke havde fået. Troen på, at de også kan noget, som er med til at få en arbejdsplads til at hænge sammen, kan være med til at give liv til nye drømme om fremtiden – og fastholde dem i sunde fællesskaber, som en arbejdsplads jo også kan være.

Det er også derfor, vi giver frugt en gang om ugen til ungdomsklubben i Gadehjørnet på Ellekonebakken. Mange af de unge, der kommer dér, kommer også i vores butik. Og hvis vi kan give dem en stærkere tilknytning til os ved at give dem frugt, så kommer de også ind i vores butik på en anden måde. Så er vi allerede lidt mere venner.

Men alt det kan også kun lade sig gøre, når vi er flere om det. Hvis ikke Boligselskabernes Fællessekretariatet var der til at stå for rekrutteringen til lommepengeprojekterne, hvis ikke klubben var der til at gå så aktivt ind i arbejdet med de unge i Gadehjørnet, og hvis ikke skolerne også bidrog aktivt i det samarbejde, så ville vi ikke få unge i lommepengeprojekter. Vi har ikke selv ressourcerne til at gøre benarbejdet for at få dem herind. Men vi vil rigtig gerne være med til at give dem en mulighed for at komme og vise, hvad de kan. For her hos os er man velkommen til at søge et job, hvis man gider. De, der gør det godt, bliver måske dem, vi senere fastansætter i et fritidsjob. Og så er det nok heller ikke dem, vi ser på gaden sent om aftenen om nogle år.
Det er den slags, der kan ske, når flere parter slår pjalterne sammen. Alene kunne ingen af os gøre det. Men sammen får vi hjulpet nogle unge mennesker godt på vej.

Sandra Lucassen, købmand
Rema 1000

Boligselskaberne tager et socialt ansvar

By | Uncategorized @da

Det er vigtigt at have et sted at bo. Men det er mindst lige så vigtigt at trives, hvor man bor. Det gør man, hvis man kender nogle af naboerne og måske er med i nogle aktiviteter sammen med dem, arbejder frivilligt eller på andre måder har nogle gode oplevelser sammen. Det giver energi og overskud, og det giver én fornemmelsen af at være med i et fællesskab. Det gælder både børn og voksne. Det kan også være med til at give dem lysten til og modet på at få kontakt med foreningslivet eller gå andre veje i deres liv. Og det er alt sammen med til at trække i en god retning – både for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

Som vi ser det, har vi som boligselskaber en særlig forpligtelse til at skabe tryghed blandt beboerne og hjælpe dem med at fungere i hverdagen. Og det er i det store og hele baggrunden for, at vi sammen med Viborg Kommune og Landsbyggefonden har investeret i det boligsociale projekt, som Fællessekretariatet danner rammen om.

Det ligger også i en naturlig forlængelse af den boligsociale indsats, som vi efterhånden har arbejdet med i en del år. Men det nye er, at målene for det arbejde er blevet konkretiserede i en helhedsplan. Og det er den, som arbejdet i Fællessekretariatet tager sit udgangspunkt. På den måde har vi fået en anden struktur og en højere grad af faglighed ind i indsatserne i de forskellige afdelinger. Fællessekretariatet har nogle helt konkrete tilbud til beboerne, som de simpelt hen ikke kan få andre steder.

Vi er sikre på, at det er den rigtige vej at gå. For hvis det er til gavn for den enkelte beboer, kommer det også hele samfundet til gode. Dén udvikling vil vi rigtig gerne bidrage til.

Klaus Madsen, Boligselskabet Sct. Jørgen og Grethe Hassing, Boligselskabet Viborg