Martin Glud: “At skabe trivsel er en fælles opgave”

Har man arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune i nyere tid, lyder navnet ‘Martin Glud’ nok bekendt for de fleste. SSP-konsulenten har været i jobbet siden den 1. september 2001, og han har stor erfaring med den forebyggende indsats for børn og unge – især i Viborg Kommune. SSP-konsulenterne er bindeled mellem skolerne, kommunens uddannelses- og familieafdelinger og politiet. Martin Glud og de øvrige SSP-konsulenter samarbejder også med Boligselskabernes Fællessekretariat i den målrettede indsats for at øge trivslen for de unge i boligområderne.

– Vores opgave er at have fokus på det brede og generelle forebyggende arbejde – altså at komme ind og være opmærksomme på det, der kan være med til at give de unge et godt liv, siger Martin Glud.

– Vi arbejder på at give de unge et liv med selvværd og selvkontrol. Det arbejder vi benhårdt på, og på den måde kommer vi også ind omkring de unge, der bor i boligområderne.

Der sker en udvikling i nogle af de emner, der er relevante for SSP-konsulenterne at tage fat på sammen med de unge, fortæller Martin Glud.

– I gamle dage var det meget specifikt omkring kriminalitetsudvikling, narkotika og alkohol, men i dag er det for eksempel også digital dannelse. Hvordan man færdes i den verden, og vi skal have lært de unge, at man ikke deler billeder af hinanden.

Martin Glud vender tilbage til det samme ord igen og igen. ‘Fællesskabet’. Det er det, han lægger vægt på i sit arbejde.

– Det er vigtigt, at de unge oplever, at der er nogen, der holder med dem og som vil dem det gode. Min erfaring er, at nogle af de her unge ikke oplever, at de er i trivsel i skolen eller er en del af fællesskabet. Og det er det fælles, der skaber os, siger han.

Hvordan har de unge det i dag?

Flemming Balvig, som er kriminolog og professor ved Københavns Universitet, screener den danske ungdom (8. klasse, altså de cirka 15-årige) hvert fjerde år.

– Hans resultater fra 2016 viser, at der aldrig nogensinde i Danmarkshistorien har været så mange unge, som har det så godt, som de har det i dag. De er virkelig i trivsel. Til gengæld har dem, der ikke er i trivsel, fået det værre. Derfor har vi også en særlig opgave i forhold til den forebyggende indsats i forsøget på at få minimeret den gruppe. Derfor siger vi ja til at være en del af Boligselskabernes Fællessekretariats aktiviteter i boligområderne. Og vi kommer, hvis der er brug for os, siger Martin Glud.

Det er især alkohol-relaterede problematikker, der er blevet færre af blandt de unge, fortæller Martin Glud.

– På landsplan er der flere og flere unge, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og vi har færre udfordringer med de ting, som udfordrede os for 10-20 år siden. De unge er ældre, når de debuterer med alkohol. Nu er det i niende klasse for over halvdelen, mens det, da jeg startede i 2001, var ved konfirmationen. Der var halbal med deltagere ned til 14 år. Det sker ikke mere. Det er en kulturforandring, der er sket, og det giver positive forandringer på andre parametre. Og jeg tror, det er derfor, vi ser at mange 15-årige trives bedre nu end tidligere.

– Men det er vigtigt at huske, at sådan en kulturændring tager tid. Nogle gange 10 år, nogle gange 20 år. Der skal nogle værktøjer og nogle politiske beslutninger til. Jeg oplever heldigvis, at vi er i en kommune, som i den grad har et forebyggende perspektiv. Hvis vi sammenligner Viborg med andre kommuner, så har de en eller to SSP-konsulenter, og vi har tre og en halv.

Giver mening at prioritere boligområder

Boligselskabernes Fællessekretariat står for en målrettet indsats i de prioriterede boligområder Ellekonebakken, Egeparken, Houlkærparken, Houlkærvænget, Rødkærparken og Vestervang. Martin Glud mener, det giver god mening med en målrettet indsats, og han kan se tegn på øget trivsel i boligområderne.

– Boligområderne fik en skidt selvopfattelse, da ghettobegrebet blev indført i Danmark. Ordet “ghetto” er i min, og de fleste andres, verden et negativt ladet ord. Der noget usundt forbundet med ghetto. Det er heller ikke så håndfast et begreb. Hvis bare nogle få i et område kommer i arbejde, eller der er nogen, der flytter, så kan det have stor betydning for, om et område får ghetto-betegnelsen på sig eller ej, siger han.

– Da man begyndte at tænke et sekretariat, som har opmærksomhed på de sociale vilkår i boligområderne, ind i billedet, skete der noget i områderne. Det er ikke mere end et års tid siden, jeg talte med en af betjentene i Viborg, og jeg spurgte ham, hvordan det gik i Houlkær. Han sagde, at han ikke vidste det, for de kommer slet ikke så meget i Houlkær som tidligere. Der er en god proces i gang. Og det gælder alle boligområderne.

– I mine øjne giver det fantastisk god mening at lave en prioriteret indsats i boligområderne. Det er en enorm vigtig funktion, som gavner både dem, der allerede bor i områderne, men også dem, der kommer hertil fra udlandet og har gavn af støtte til at finde på plads i samfundet.

– Det betyder meget i områderne, at der er nogen, der kommer med stor synlighed, tilgængelighed og troværdighed. Og på den måde spiller Boligselskabernes Fællessekretariat helt klart en forebyggende rolle.

Trivsel er en fælles opgave

Både SSP-konsulenterne og Boligselskabernes Fællessekretariat samarbejder med en lang række andre parter, både i det kommunale system og andre steder i og omkring Viborg. Martin Glud mener, at vi i Viborg har et godt samarbejde mellem de forskellige parter, hvilket i sidste ende kommer borgerne, inklusiv beboerne i boligområderne, til gode.

– De gange, hvor Boligselskabernes Fællessekretariat kontakter os i SSP, stiller vi altid op. Vi ved, at formålet er at skabe trygge rammer og trivsel, og det vil vi gerne understøtte. Så hvis vi kan byde ind og være med til at kvalificere arbejdet, så er det da vores vigtigste opgave.

– Samarbejdet mellem de forskellige parter i kommunen fungerer godt. Vi har efterhånden fået trænet hinanden i at se, at vi har en fælles opgave. Vi er sådan set ligeglade med, hvem der sidder med den. Vi skal alle byde os til.

– Vi kan ikke lukke os om vores egen praksis og passe vores egen butik, og så må andre håndtere deres egne problemer. Så løser vi ingenting. Indsatsen for at styrke trivsel er en fælles opgave, som vi løfter i flok.

Husk fællesskabet

SSP-konsulenternes arbejde handler om ungdommen. Og med færre alkohol-relaterede udfordringer er det nu tiden foran computerskærmen eller smartphonen, der optager Martin Glud.

– Vi kan jo mærke, at der er mange børn, og voksne for den sags skyld, der har enormt meget skærmtid i deres liv. Så socialiseringsprocesserne, det der faktisk udvikler os som mennesker og gør os i stand til at fungere med hinanden, mener jeg, at Boligselskabernes Fællessekretariat fortsat bør have fokus på. Det foregår ved at skabe begivenheder i områderne, hvor mennesker kan mødes ansigt til ansigt og tage del i et fysisk fællesskab, siger Martin Glud.

– Alt er kun et klik væk på nettet, og hver eneste time brugt foran en skærm er tid, man ikke kan få tilbage til at lære at socialisere i den virkelige verden. Når jeg står foran en klasse, vil jeg påstå at kunne se, hvem af de 15-årige, der spiller meget computer. De mangler noget vitalitet og noget glimt i øjet. De kan være rigtig gode til at færdes på nettet og til at spille computerspil. Til gengæld mangler de på en måde at være til stede i deres eget liv.

– Vi har nogle unge, som, selvom de  er funktionelle, lider af ensomhed eller af præstationsangst, fordi de ikke er vant til at blive målt og vejet på sunde sociale færdigheder.

– Det handler, både for børn og voksne, om at fastholde fællesskaber. For det er der, vi udvikler os som mennesker. Og når vi udvikler os som mennesker, så udvikler vi også det samfund, vi er en del af.